Ny servicekonsulent hos Pon Equipment A/S

Vi har hermed fornøjelsen at præsentere Frank ristensen, som pr. 12. januar 2010 har tiltrådt stillingen som servicekonsulent for Jylland fra Horsens / Ringkøbing og nord på.
Frank kommer fra en tilsvarende stilling hos den tidligere Komatsu importør og har et stort kendskab til eftermarkedet for entreprenørmaskiner. I hans kommende job vil han få til opgave at rådgive vores kunder om emner som bla. undervognsreparationer af alle mærker, forebyggende reparationer, serviceaftaler, sliddele og lignende. Dette vil foregå i tæt samarbejde med vores værksted og lager i Skejby, samt vores øvrige 2 servicekonsulenter .
Frank er 51 år. Han vil være tilknyttet Skejby afdelingen, men med fokus ude i marken hos kunderne.
Vi ser frem til at kunne fortsætte vores gode samarbejde og håber, at I vil tage godt imod Frank, som gerne kommer forbi til en uformel samtale.
Med venlig hilsen
Pon Equipment A/S
Uffe B. Jensen
Salg, service