Jubilæum i mere end én forstand
30 Cat maskiner i løbet af 60 år og 3 generationer
Kun de færreste firmaer indenfor nedbrydningsbranchen i Danmark har en lignende statistik men ikke desto mindre er dette fakta, når man taler om Danmarks ældste nedbrydningsfirma Brandis A/S. Firmaet blev stiftet i 1947 af Per Bandis og er forblevet i familiens regi og drives i dag af adm. direktør Jan Brandis og direktør Lars Sørensen. Morten Brandis, søn af Jan Brandis repræsenterer 3. generation og arbejder i dag som konduktør i firmaet.

D. 14. marts fik Brandis A/S leveret sin Cat maskine nr. 30 i rækken af Cat maskiner, som firmaet har købt igennem tiden. Den nye Cat 321D L gravemaskine er konfigureret, så den passer til nedbrydningsarbejde. Den er udstyret med et beskyttelsesgitter til førerkabinen, som både beskytter forrude og tag. Ligeledes skal maskinen kunne arbejde i et miljø, der til tider er meget støvet og har derfor påmonteret vandspray-system med vandtank, således at maskinføreren kan sprøjte vand på udstyret for at minimere støv under nedbrydning. Maskinen leveres med CW 45 fæste og centralsmøring samt med ekstra beskyttelse på stik- og skovlcylindre.
Cat 321D L modellen er med kort bagende. En model, som efterhånden er meget populær blandt nedbrydere, da den kræver meget lidt plads at manøvrere på. Maskinføreren ved, at han med denne maskine kan fokusere 100% på, hvad han laver fremadrettet. Han ved, at han ikke rammer noget med bagenden, når han svinger rundt, da denne ikke når ud over båndende på undervognen. En god stabilitet og løfteevne er sikret via en tungere konstruktion Selvom maskinen ser mindre ud end andre gravemaskiner i samme vægtklasse, skal man ikke tage fejl af dens power. Maskinen leveres med en Caterpillar C6.4 ACERT Common Rail. 6-cylindret motor, der naturligvis opfylder EU emissionskravene Tier IIIa. Endvidere overrasker kabinen med sin rummelighed og føreren har et godt udsyn og er garanteret en behagelig arbejdsplads.
Brandis A/S — ” Plads for nyt” sådan lyder overskriften på firmaets hjemmeside. Et slogan, som følges op, når det gælder nyt maskinel og firmaets målsætning om at skabe rum til forandring. Spørger man Jan Brandis, hvorfor han har valgt at købe Cat maskiner, så kommer svaret promte: ” I vores firma har vi som målsætning at anvende det mest moderne og tidssvarende nedbrydningsmateriel — Derfor”. Han påpeger ligeledes, at de har et godt samarbejde med Pon Equipment A/S, -den danske forhandler af Caterpillar entreprenørmaskiner.
Jan Brandis har igennem flere år været formand for Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri, som d. 19 april afholder 25 års jubilæum på D’Angleterre i København. I den anledning vil man kunne se den nyindkøbte maskine, som i samarbejde med Pon Equipment er udstillet på Kongens Nytorv. Pon er endvidere hovedsponsor ved jubilæumsfesten. For yderligere information omkring festlighederne henvises til Jan Brandis
Jan Brandis har igennem flere år været formand for Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri, som d. 19 april afholder 25 års jubilæum på D’Angleterre i København. I den anledning vil man kunne se den nyindkøbte maskine, som i samarbejde med Pon Equipment er udstillet på Kongens Nytorv. Pon er endvidere hovedsponsor ved jubilæumsfesten. For yderligere information omkring festlighederne henvises til Jan Brandis