Røde Cat´te på Århus Havn
  • Produkter
  • Salg
  • Service
  • Reservedele
  • Brugte Maskiner
  • Nyheder
  • Om Os

Røde Cat´te på Århus Havn

14. 12. 07
|

Cargo Service A/S på Århus Havn har i løbet af 2006 og 2007 indkøbt 7 Cat maskiner til at løse losningsopgaver på havnen. Et særligt kendetegn ved disse maskiner er, at de før levering alle er blevet malet røde. Den røde farve er Cargo Service´s kendetegn og vartegn på havnen.

De 7 maskiner indeholder 2 minilæssere nemlig en 226B og en 246B,  som bl.a. bruges til at blive sænket ned i skibenes lastrum for at rydde op og samle lasten således, at wirekranerne kan få losset hele lasten af. Ligeledes er der indeholdt 2 stk. 312C gravemaskiner i købet.

Da mange af losseopgaverne går ud på at tømme fragtskibe for foderprodukter, skal maskinerne kunne arbejde i et støvfyldt miljø. Derfor har kunden i samarbejde med Distriktschef Birger Hjelm fra Pon Equipment valgt en specielt konfigureret løsning. Maskinerne er således leveret med overtrykskabiner og vendbare kølevinger, som med faste intervaller skifter retning og dermed selv blæser støvet væk. -  En løsning som Cargo Service er meget tilfredse med.

Nedbrud og forsinkelser ved losningsopgaver på havnen er en bekostelig affære. Cargo Service fokuserede derfor på service og driftsikkerhed, da de skulle indkøbe ny maskinpark —og valget faldt på 7 nye Cat maskiner. Arbejdsleder Aage Andersen fra Cargo Service  påpeger ligeledes, at han ser en stor fordel i af Pon Equipment´s serviceværksted ligger i Skejby, således at han ved haste opgaver vil kunne hidkalde hurtig assistance.

Cargo Service A/S vil i begyndelsen af 2008 får leveret 2 nye 930H gummihjul-læssere, som blev ordret hos Pon i slutningen af november.

For nærmere information og billedmateriale er du også velkommen til at kontakte marketingskoordinator Jane Vraa / tlf. +45 70254411 / E-mail jane.vraa@pon-cat.com  

© 2004-2011 Pon Equipment and Pon Power All Rights Reserved | Legal Notice | Privacy Statement