S.A.B. Recycling
  • Produkter
  • Salg
  • Service
  • Reservedele
  • Brugte Maskiner
  • Nyheder
  • Om Os

S.A.B. Recycling

02. 03. 08
|

Kolding firmaet  S.A.B. Recycling ApS, som er specialist indenfor nedbrydning og jordrensning, har netop investeret i en ny 38 tons Cat gravemaskine, som er speciel konfigureret til at løse de krævende opgaver inden for denne branche.

Brdr. Knudsen, som driver firmaet S.A.B. Recycling, var p�� udkig efter en effektiv gravemaskine med stor stabilitet og driftsikkerhed. De var ligeledes interesseret i at købe en samlet maskinløsning og stillede derfor som betingelse, at maskinen skulle leveres med grave-, planer- og risteskovle. Ligeledes indgik en ny kombi-saks til nedbrydning og en betonknuser i handelen.

Cat 330D er blevet leveret med en komplet udstyrspakke, der passer til en nedbryder og her har S.A.B Recycling bla. valgt beskyttelsesgitter til førerkabine, som både beskytter forrude  og tag. Ligeledes skal maskinen kunne arbejde i et miljø, der til tider er meget støvet og er derfor udstyret med en vendbar kølervinge, som med faste intervaller skifter retning og dermed selv blæser kølerne rene. Cat 330D er også udstyret med den populære tool kontrol, som kan programmeres med 10 forskellige hydrauliske udstyr.           

Den næste 3 tons tunge Verachtert VT40 kombi-Saks, som S.A.B har tilkøbt, er multi funktionel, idet der fås 7 forskellige typer af kæber til saksen, og derved kan denne saks næsten klippe i alle typer materialer. Saksens kæber skiftes på 20 min, og med den indbyggede speedventil opnår man en lukketid på 2 sek., så selvom det er noget stort grej, Cat gravemaskinen skal håndtere, er hastigheden i top. Betonknuseren VHP-40 er også af mærket Verachtert og vejer 2,5 tons. Knuserens kan gabe over en genstand på lidt over en meter, og med en kraft på op til 340 tons i kæberne er man sikret høj produktivitet. Dette tunge grej stiller store krav til maskinens hydraulik flow, så det er altafgørende, at maskine og udstyr passer sammen.

Distriktschef Birger Hjelm fra Pon Equipment har derfor været med på råd, da beslutningen om produktløsningen skulle træffes og er ikke i tvivl om, at det for kunden var udslagsgivende, at Pon kunne levere den samlede pakke. — En leverandør - en forhandling.  Birger Hjelm udtaler ligeledes med et glimt i øjet, at denne forespørgsel er lige til ” højre benet”. I 2007 lancerede Pon Equipment nemlig forhandlingen af Verachtert udstyr, som har nogle ideelle produktløsninger til nedbrydning og affaldssortering. Verachtert er et hollandsk firma grundlagt i 1953 og som i dag er specialiseret i hydraulisk udstyr til entreprenørmaskiner.

S.A.B Recycling ApS blev etableret i 2003 og ledes af brødrene Brian og Kim Knudsen.  Med mere en 10 års erfaring fra branchen er det Brian Knudsen, som står for den daglige drift, mens Kim Knudsen styrer maskinerne.  S.A.B Recycling arbejder primært i Trekants området og har hovedsæde i Kolding. S.A.B står for Steen, Asfalt og Beton.

© 2004-2011 Pon Equipment and Pon Power All Rights Reserved | Legal Notice | Privacy Statement